Fire spørgsmål til samleren – Flemming Seloy om gamle diskreklamer

I 1920'erne og 1930'ernes brusende kreativitet inden for reklamekunsten var jagten på kundernes opmærksomhed konstant. Nye tilgange til, hvordan reklamer blev skabt, og hvor de skulle placeres, prægede tiden. Blandt alle steder, hvor brugerne kunne støde på reklamer, kunne det siges, at det sidste og mest afgørende sted var købmandens disk, hvor varer og penge blev udvekslet.

Det var her, de smukke diskreklamer kom i spil. Diskreklamer dækker over en bred vifte af reklameobjekter, der var placeret i købmandsbutikken for at reklamere for varer i butikkens sortiment. Selvom designet ofte fandt inspiration i produktets æstetik, udseende og anvendelse, var der stor kreativitet i udførelsen af disse reklamer.

Materialerne spændte fra metal, porcelæn, træ og glas til gips, og reklamerne kunne variere i størrelse fra små til kæmpestore. Ofte var kvaliteten høj for at afspejle produktets tilsvarende kvalitet.

For at dykke dybere ned i emnet har vi haft fornøjelsen af at tale med reklamesamler og entusiast, Flemming Seloy. Flemming arbejder til dagligt som radiochef ved SLR og bor i Næstved. Hans store passion for historiske reklamer har ført ham ind i samlingen af diskreklamer, hvor han i dag besidder en imponerende samling og gerne deler ud af sin viden.

Flemming, kan du fortælle os, hvordan din samling startede?

”Jeg har faktisk samlet hele livet, og det begyndte dengang med mønter. Interessen for reklamer blev dog vakt for tyve år siden, da min kæreste og jeg lige havde købt hus, og hun købte to emaljeskilte som dekoration. I starten tiltalte de mig slet ikke, men det ændrede sig, da jeg læste bogen ’Gadens Blikfang’ af John Juhler Hansen og genkendte adskillige skilte fra min barndom, herunder Richs kaffeerstatning og Korsør Margarine. Jeg er selv født i Korsør og følte en forbindelse mellem de gamle reklameskilte og minder fra barndommen – passionen for gamle reklamer var vækket.”

Interessen for diskreklamer begyndte, da jeg første gang stødte på en støbejernsreklame med et motiv, jeg genkendte fra et emaljeskilt, nemlig en lille jernfigur forestillende Gingemanden.”

Hvad synes du er særligt spændende ved diskreklamer?

”Hele historien om, hvordan de mødte kunderne i de gamle købmandsbutikker og blev brugt til at overbevise dem en sidste gang. Det minder præcis om supermarkederne i dag, hvor man bruger området ved kassen til at friste kunden med slik eller lignende for lige at få dem til at lave et sidste køb. Selv møntbakken var en form for reklame – dem har jeg også nogle af.

Desuden kan diskreklamer være mange ting, lige fra de helt små til store gipsfigurer. Personligt er min favorit de aluminiumsreklamer fra fabrikken Forza, som laver disse små metalreklamer med en eller to små fødder. Den første Forza-reklame i min samling var også en Gingemand.

Efterhånden fulgte der flere og flere diskreklamer, der matchede mine yndlingsskilte i samlingen. Jeg har en del, men prøver at holde det under hundrede.”

Kan du dele en god fangsthistorie med os?

”Min Osram diskreklame troede jeg aldrig, jeg skulle få fat i. Jeg købte en dag et lot hvor et blikskilt indgik, som jeg egentlig ikke var interesseret i. Jeg blev dog efterfølgende kontaktet af et museum, som kunne bruge blikskiltet, og de havde Osram-diskreklamen i dublet. Som det ofte sker i samlerverdenen, blev en byttehandel vejen frem.”

Til sidst, har du en eller to diskreklamer, som du vil fremhæve som favoritter?

”Gingemandsreklamen må være den første – den tykke fyr, som står og barberer sig, og måden den er lavet på. ’Den skarpeste klinge er Ginge’ er sloganet fra dengang, og reklamen er prydet med et aluminiumsblad, som gingemanden holder i hånden.

En anden favorit er en støvle-reklame fra Kai Wohlert. Her er K'et i Kai tegnet som en nål, som syr sig vej igennem logoet – endnu en fantastisk detalje. Reklamen er helt simpel og uden farver, kun aluminium og sort maling.”

Mange tak, Flemming.

Nedenfor kan du se billeder af de imponerende diskreklamer.